Menu

De ældste ungdomshold skød sæsonen i gang

07. marts 2009 kl. 17:41
Lørdag den 7. marts løb årets første standerhejsning for ungdom af staben. 120 drenge og piger i alderen 9-15 var mødt frem. De blev budt velkommen med håbet om en god og oplevelsesrig sæson, hvorefter flaget steg til vejrs assisteret af Simone og Emil. Efter et trefoldigt længe-leve for St. Restrup IF, trænede alle en times tid i et for årstiden pænt vejr.
 
Efterfølgende var der som traditionen byder det pølser og sodavand i klublokalerne. Det havde det nystartede kantineudvalg stået for på bedste vis. 6-7 friske mødre/bedsteforældre har i vinterhalvåret arbejdet på at overtage kantinen for alle afdelinger. Der arbejdes på mange spændende tiltag, således der kan skabes et socialt mødested for hele byen. Denne dag blev der slået et slag for at give en hånd med. Det blev godt modtaget af de fremmødte forældre og mange blev ?noteret?.
 

Kantinekorpset vil overtage driften af kantinen i forbindelse med påsken.

Luk