Fantastisk fremmøde da de yngste startede sæsonen...
De yngste fodboldspillere i St. Restrup startede lørdag formiddag den nye sæson op. Et solbeskinnet Frejlev Stadion myldrede med små fodboldben i alderen 3-9 år. Det var ventet at mange ville møde op, men så mange
Intet mindre end ca. 175 drenge og piger, og ligeså mange forældre er ganske enkelt helt fantastisk. Det gøres ikke bedre i Aalborg og omegn.
Da Nicolai og Sofie havde hejst flaget, tog de mange trænere sig kærligt af børnene i en times tid. At nogen havde nok at se til illustreres bedst ved de 2 trænere, der stod med ikke mindre end 48 minipoder (U6). Heldigvis trådte flere forældre til, så mon ikke der kan findes en løsning på det positive problem til førstkommende træning.
Under træningen gik udvalgsmedlemmer rundt og fortalte om de nye tiltag RIF-fodbold i øjeblikket undergår. Således arbejder man i øjeblikket med en helt ny organisationsplan og det var i forbindelse hermed, at der blev fortalt om de nye udvalg og forsøgt hvervet hjælp hertil.
Efter træningen var der pølser og sodavand til alle spillere og trænere. Det havde det nystartede kantineudvalg stået for på bedste vis. 6-7 friske mødre/bedsteforældre har i vinterhalvåret arbejdet på at overtage kantinen for alle afdelinger. Der arbejdes på mange spændende tiltag, således der kan skabes et socialt mødested for hele byen. Denne dag blev der slået et slag for at give en hånd med. Det blev godt modtaget af de fremmødte forældre og mange blev skrevet op.
Til sidst var der mulighed for at prøve klubdragten anno 2009.