Flot sæsonafslutning af U9 drenge
Lørdag spillede vi Danske Bank Cup i Svenstrup. Vi har deltaget i mange stævner i løbet af sæsonen, og det kan nævnes at vi har vundet i Vaarst, Klarup og Gug og blev nummer 3 i Chang. Vi har bevist at vi er de bedste i Aalborgområdet, og også slået Skibsby-Højene (som ifølge dem selv er de bedste i deres område) ? så nordjyllands bedste er vist ikke usandsynligt. Herudover har drengene et fantastisk sammenhold, hvor der altid løftes i flok ? ligegyldig holdsammensætning.
I Svenstrup stillede vi med 2 hold i A-rækken (det sker vist meget sjældent) og 1 i B-rækken. Der var 6 hold i A-rækken som spillede alle mod alle. Vi indledte med at spille uafgjort med os selv, men herefter så drengene sig ikke tilbage og vandt hver især de sidste 4 kampe i sikker stil. Dermed var det op til målscoren at afgøre hvem der blev nummer 1 og 2 (14-2 og 12-2). Også i B-rækken havde vi succes. 4 kampe udmøntede sig i 2 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag (til Klarup som normalt spiller i A), en flot andenplads i puljen og en 3. plads totalt set. Der var fortjente medaljer til alle drengene som et flot punktum på endnu en flot sæson.
Søren, Henrik og Thomas