Flot sejr til U15 drenge...
Sæsonens sidste kamp endte godt for U15.
Efter et efterår, som kun bød på sejre, så er der i foråret kommet uventet hård modstand til U15 drengene fra RIF. Det ellers så sejrsvante hold fik sin sag for i række 2, hvor det hurtigt viste sig at udskiftere og nok søvn er en god ting at have med til fodboldkampe. I 50 % af kampene har drengene nemlig kun været 11 mand, hvilket har kunne ses på spillet. Drengene har virkelig fået sin sag for og endte blot på en 4. Plads ud af rækkens 6 hold.
Sæsonens sidste kamp blev spillet i søndags, mod rækkens nummer 1 ASV, som dagen forinden havde taget pulje sejren. Derfor kom ASV drengene med en lad indstilling til deres fodbold og allerede efter 50 sekunder havde vi spillet os igennem deres venstre side, hvor Jakob Rasmussen kommer igennem, slår et flot indlæg til forreste stolpe som Mathias Villadsen sikkert sparker ind til 1-0. Allerede 4 minutter senere var den gal i ASV forsvaret igen, og igen er det Jakob som var på spil, han bliver spillet fri med målmanden, afdribler ham og sender bolden mod mål.. men men men, bolden fik ikke nok fart således kunne en ASV forsvarer sparke bolden væk på stregen til et hjørnespark. Men også her var der farer, vi har nemlig en spiller ved navn Andreas Borup som virkelig er kilde til uro på alle dødbolde, og denne gang gik det som så ofte før, vi rammer Andreas som flot header bolden ind. 2-0 efter 5 minutter. Dette fik dog ASV bænken til at ændre hurtigt, de 2. Holdsspillere som havde fået tid fra start blev pillet ud og holdet blev sat tilbage som i de andre kampe. Herefter mistede vi langsomt spilovertaget, og ASV begyndte at have bolden meget. Og herfra er der ikke meget at melde om, kampen blev en forfærdelig gang juks, hvor ASV forsøgte at spille sig igennem, dette skete dog også en 3-4 gange, men kun en gang fik de held med deres dybe løb fra midtbanen, de andre gange stod vores keeper Andreas Forup flot i vejen. Vi levede på sporalske kontra forsøg som slet ikke blev gennemført, så kampen endte i indianer-fodbold og en 2-1 sejr.