Sølvmedaljer til U13 drenge...
FC MIdtjylland blev for stor en mundfuld for de talentfulde drenge. En skidt første halvleg blev kampafgørende...
U13 drenge afsluttede en fantastisk sæson med nederlag på 1-4 (0-0) i finalen om det jyske mesterskab lørdag eftermiddag.
Finalen var henlagt til Løvel Stadion tæt på Viborg. Det var med spænding vi så frem til kampen mod Herning Fremad (1) - også kendt som FC Midtjylland. Kampens indledning var lige og efter 5 minutter satte Nikolaj og Oliver et godt angreb op i højre side. Uheldigvis kom FCMs forsvarer lige nøjagtig foran Miclas ved indlægget, men en positiv start af Rif. Desværre kunne vi ikke følge op på starten. FCM var aggressive i deres pres og vi fik ikke meget tid med bolden. Vi havde derfor svært ved at holde i den og blev konstant sat under pres. Vi virkede en slidte af ugens hårde indledende kampe og vi nåede aldrig op på det niveau vi havde set tirsdag og torsdag. Ærgerligt - for selvom FCM var mindst et niveau bedre end Vorup og FCM (2), så sad man med en fornemmelse af at vi godt kunne være med, hvis vi havde ramt dagen. Efter 8 min minutter mistede vi bolden på egen halvdel og efter et par træk sparkede FCM flot bolden i mål på et langskud. Herefter mistede vi helt grebet om kampen. FCM var meget stærke på højre kant og det havde vi store problemer med at dæmme op for. Efter 16 min var det netop et indlæg fra højre der fik lov til at dumpe ned midt i feltet og en aldeles umarkeret FCM'er sparkede sikkert 2-0 målet ind. Et usædvanligt passivt Rif mandskab kunne blot se til. Blot 3 minutter snorksov vi så ved et hjørnespark. Igen fik FCM lov til at stå fuldstændig umarkeret på kanten af det lille felt og på det her niveau straffes det prompte. Selvom vi var helt væk i denne periode, så fornemmede man også at det var muligt at presse FCMs forsvar. Vi fik sporadisk sat angreb op og kom frem til et par hjørnespark, men vi manglede hele tiden det sidste for at blive farlige. Efter 27 minutter satte FCM så det sidste søm i kisten. Igen var der for lidt pres på boldholder og alt for passive på en stikning i dybden og så kunne FCM - totalt upresset - gøre det til 4-0.
Nu var det (selv med Rifbriller) svært at tro på miraklet. En dårlig første halvleg mod en rigtig god modstander - det skal gøre ondt!
I pausen lavede Mick en række justeringer. Vi flyttede bl.a. en forsvarer op på midtbanen og Simon op på toppen og blev enige om at nu måtte vi give alt hvad vi havde. Efter bare 2 minutter af anden halvleg brød Oliver igennem på højre kant og hans indlæg sparkede Miclas sikkert i mål. Måske miraklet alligevel kunne indtræffe. Vi sad meget tættere på vores modstandere og FCM var ikke indstillet på vores taktiske ændringer. Vi fik erobret langt flere bolde højere på banen og kom frem til mange gode angreb. Det blev også til flere chancer, men bortset fra ved en enkelt lejlighed, fik vi ikke de helt store chancer. FCM levede på kontraer/omstillinger og havde et par store chancer på disse, men Simon tog godt fra. Tættere end 1-4 kom vi desværre ikke, men en god anden halvleg, hvor vi fik bevist at det var en fortjent finaleplads og at vi kunne være med på dette niveau.
Vi kunne finde på mange undskyldninger om småskader og slidte spillere, men vi må bare konstatere at i dag var FCM mere klar, og bedre end vi var, og derfor vandt de fortjent det jyske mesterskab. Tillykke til dem.
Drengene tog da også nederlaget med oprejst pande omend de var skuffede.
En flot sæson sluttede med velfortjente sølvmedaljer og store klapsalver. Stort tillykke drenge. I har sat en ny milepæl i St. Restrup IF fodbolds historiebøger.
Dagens riffer: Miclas
Nu venter 3 ugers sommerferie for drengene, Træningen og træningskampe starter op igen mandag i uge 30.