Menu

U 15 drenge tog den 10. sejr i træk

15. oktober 2008 kl. 02:29
Kampen var udset til at blive denne halvsæsons helt store kamp. For det første var kampen mellem nr. 1 og nr. 2, for det andet var der gjort alt for at samle tilskuere (flot fremmøde på toppen blev der talt 76), og for det 3. stillede RIF U15 både med Året talent anno 2008 Andreas Borup samt Årets træner(team) anno 2008 Mathias Krogh (Rene Vestergård).
RIF KFUM 4-1

Kampen var udset til at blive denne halvsæsons helt store kamp. For det første var kampen mellem nr. 1 og nr. 2, for det andet var der gjort alt for at samle tilskuere (flot fremmøde på toppen blev der talt 76), og for det 3. stillede RIF U15 både med Året talent anno 2008 Andreas Borup samt Årets træner(team) anno 2008 Mathias Krogh (Rene Vestergård). Så alt var gjort klar til en flot fodbold kamp, men selv de bedste ingredienser udgør ikke en udsøgt ret. Og som folk desværre fik at se skaber de bedste forudsætninger desværre heller ikke den perfekte fodbold.
Nok var vi efter 43 minutter foran 4-0 (sidste mål scoret i undertal efter gult kort), men spillet var alt andet end prangende – det som havde skabt vores føring var at vi havde banens hurtigste mand, Jakob Rasmussen som gang på gang blot kunne løbe fra sin direkte oppasser og skabe farlige situationer. Den fodbold vi normalt har praktiseret med et højere antal afleveringer inden vi går fra spilopbyggende til afsluttende var væk. Måske fordi folk blev bange for at vinde og spille bold – forsvaret stod passivt og så fodbold, midtbanen driblede forvildede rundt pga. manglende opbakning bagfra, og som sagt endte det hver gang i en lang bold mod en af vores utrolig hurtige kanter som skabte en chance. I og med vores spil var på så lavt et niveau var det naturligt at KFUM langsomt tog over, hvilket vi lod dem – hele anden halvleg stod vi nede omkring eget felt og forsvarede – folk var bange for at spille fodbold – om det var antallet af mennesker eller det at målet om 10 sejre i 10 kampe var så tæt på lader vi være usagt. Som altid duer det ikke bare at stille sig ned og sparke boldene væk, og derfor fik KFUM også reduceret til 4-1. Selvom vi var pressede i stort set hele 2. Halvleg mener jeg ikke at der var den store tvivl om udfaldet eftersom KFUM ikke skabte mange chancer.
Og som det er sagt fra mange kloge hoveder, så vinder tophold også på dårlige dage – dermed må vi sige, at vi fik vist at vi var et langt større tophold end KFUM og på trods af ringe fodbold hev vi en sikker sejr på 4-1 hjem og sikrede os en samlet score på 52-7 og vigtigst af alt sikrede den os det at vi nåede målet, 10 sejre i 10 kampe. Regner man lidt på det, har vi faktisk en stime som tæller 18 vundne kampe i streg, stimen startede i staten af Juni hvor vi i Göteborg hentede guld i Göteborg, og siden da har vi blot vundet og vundet. Og samlet har U15 spillet 29 kampe, vundet 24 og tabt 5, så alt i alt er det svært at have en helt masse at klage over (ud over spillet søndag).
Både trænere og spillere fra RIF U15 vil gerne sige tusinde tak for den opbakning vi fik under kampen i søndags. Og håber at opbakningen vil fortsætte, i så fald, tør vi godt love at I næste gang får flottere fodbold at se
J

Luk