U13 drenge til Holland med to sejre i bagagen...
Fredag morgen drager 27 U13 drenge sammen med 50 andre riffere til Holland. Både U13 A og U13 M2 tager 3 point med i bagagen.
Svenstrup - St. Restrup IF 0-3
Mandag var der livsvigtig fodbold på programmet da RIF U 13 drenge A var på besøg hos Svenstrup.
En sejr ville betyde at vi kom et stort skridt væk fra nedryknings stregen.
Vi kom godt fra start med en masse energi og ikke mindst vilje fra samtlige spillere. Vi kom først i alle dueller og efter 15 min bragte Fillip os foran på en friløber. 1-0 ved pausen og viljen til sejr lyste ud af drengene. Anden halvleg gik i samme rille og det blev til både 2-0 og 3-0 ved Fillip!! Årets første hattrick. I en sådan kamp er det virkelig en fornøjelse at stå på linjen. Der er virkelig sket noget, både spillemæssigt og mentalt. Super flot drenge, lad os nu følge den til dørs med en god Pinseturnering i Holland.
Dagens Riffer blev Fillip
U13 M2 - St. Restrup IF - Strandby-Elling-Nielstrup 6-0
Det var en flok tændte drenge der gik på banen torsdag aften. Strandby blev trykket godt og grundigt baglæns og der skulle ikke gå mange minutter før Rif var tæt på føring. Efter 7 minutter fik vi korrekt tilkendt et straffespark, som Miclas desværre brændte. Strandby var ikke over midten i de første 10. minutter og efter 11. minutter blev Oliver spillet i dybden af Anders. Oliver sendte flot bolden på tværs, og Nikolaj afsluttede det flotte angreb med en sikker scoring. Kort efter fik Simon gult kort, og selvom vi fortsat sad på det hele fik Strandby en puster. De fik også et frispark på kanten af feltet, men det blev aldrig farligt, og Simon var reelt set arbejdsløs i målet. Efter 27 minutter var det igen Oliver der brød igennem på højrekanten, og hans indlæg sad lige i panden på Miclas, som sikkert headede den i mål. I første halvlegs overtid blev Anders igen nedlagt i feltet, og denne gang eksekverede Kongstad på sikker vis. 3-0 ved pausen, efter en god halvleg, hvor vi vel kun kunne ærgre os over lidt manglende effektivitet.
2. halvleg blev nøjagtig ligeså ensidig. Strandby havde kun et forsøg indenfor rammen, og det var ganske ufarligt. I den anden ende satte vi det ene flotte angreb op efter det andet, og igen var det kun den sidste effektivitet der manglede. Derfor måtte tilskuerne vente helt ind til det 54. minut før vi igen nettede. Andreas modtog bolden på kanten af feltet og fandt en fri Miclas ved straffesparkspletten og så svigter "Mics" ikke - 4-0. I dommernes overtid gjorde Kongstad det først til 5-0 efter hjørnespark, og lige efter lukkede Oliver efter en perfekt frispilning af Tobias. En stensikker sejr på 6-0 (ikke et mål for stort) og en perfekt optakt på turen til Holland fredag morgen. Drengene er halvvejs i turneringen på en suveræn førsteplads med 15 point - 5 mere end Hjørring. Næste torsdag kommer AaB på besøg.
Dagens Riffer: Frederik Kongstad