Menu

U14 drenge fik ørerne i maskinen....

18. august 2013 kl. 23:31
FC Midtjylland - St. Restrup IF 10-0 (5-0)
Nogen gange må man bare acceptere at der ikke er noget at stille op. Lørdag middag var FC Midtjylland var ganske enkelt mindst en klasse bedre end os på alle pladser og i alle spillets facetter. De tromlede ganske enkelt henover os og det kunne endda være gået værre. Det er måske naturligt nok, når man tænker på at de har samlet alle de bedste fra Midtjylland og vi modsat har afgivet 3 til AaB, og på den baggrund behøver vi måske ikke være så ærgerlige. Meeen nu har vi jo ikke fået pladsen i M1 foræret - vi har faktisk spillet os til den! Så uanset modstanderens styrke må vi også erkende at vi i dag ikke levede op til de forventninger vi med rette kan have til os selv. Nok var FCM gode, men vi præsterede slet ikke på det niveau vi kan og bør. Cifrene ikke så vigtige, men vi skal kunne se os selv i øjnene efter kampen og vide vi har ydet alt hvad vi kunne. Her var især anden halvleg slet ikke god nok i dag. Vi er nødt til at tage mere ansvar og stå sammen som et hold. Vi skal vide at vi har gjort alt hvad vi kan uanset den modgang vi måtte møde og det er langt fra sidste gang vi har mødt modstand som vi gjorde i dag..

FCM lagde et benhårdt pres på os lige fra start. Der gik kun 1 minut før de fik straffe (helt hen i vejret i øvrigt), som Simon heldigvis redede. Efter 9 minutter gik det til gengæld galt og herfra gik det gradvist ned ad bakke. Faktisk kæmpede vi i indledningen godt imod og gav alt hvad vi havde og havde også enkelte halve chancer, men især efter deres tredje scoring efter 24. minutter var det ligesom om vi mistede den sidste gejst. Ikke uforståeligt, men det er her vi skal holde hovedet højt og kæmpe for vores stolthed. Yderligere 2 scoringer inden pausen knækkede os endeligt og efter pausen var vi reduceret til rene statister. FCM spadserede igennem gang på gang og kunne have scoret endnu flere, hvis ikke Simon havde taget godt fra.

Forhåbentlig kan vi lære rigtig meget af dagens kamp og heldigvis skal vi allerede i kamp igen tirsdag mod AaB (som slog FCM 5-0). Vi skal kunne være vores indsats bekendt uanset kampens resultat.

Dagens riffer: Miclas
Luk