Menu

Vellykket fodboldskole i St. Restrup

09. august 2008 kl. 23:05
DGIs fodboldskole er i samarbejde med St. Restrup IF i denne uge løbet af staben i Frejlev. Mandag morgen mødte ikke mindre end 138 børn i alle aldre forventningsfulde frem (en fordobling i forhold til sidste år). De skulle for en stund snuse lidt til, hvad det vil sige at være professionel fodboldspiller. 41 børn var tilmeldt miniskolen, som foregik mandag onsdag fra 9-14, og 97 var hoppet på maxiskolen, som varede hele ugen fra 9-15.

 

DGIs fodboldskole er i samarbejde med St. Restrup IF i denne uge løbet af staben i Frejlev. Mandag morgen mødte ikke mindre end 138 børn i alle aldre forventningsfulde frem (en fordobling i forhold til sidste år). De skulle for en stund snuse lidt til, hvad det vil sige at være professionel fodboldspiller. 41 børn var tilmeldt miniskolen, som foregik mandag ? onsdag fra 9-14, og 97 var hoppet på maxiskolen, som varede hele ugen fra 9-15.

Vejrguderne havde tilsyneladende ikke hørt at der var fodboldskole. I hvert fald druknede hele mandag i et stort regnvejr. Miniskolen havde heldigvis muligheden for at trække ind i hallen, mens maxiskolen var nødt til at trodse regnen. Det stod dog hurtigt klart, at selv ikke det bedste regntøj denne dag kunne stå mål med de nedbørsmængder vi oplevede. De hårdeste klarede 1½ time før de måtte give op og trække ind. 140 børn i en hal stiller krav til kreativiteten, men efter frokosten lykkedes det alligevel at afholde en nogenlunde eftermiddag med alternative aktiviteter. Børnene tog heldigvis det hele med et smil, selvom det ikke lige var det, man havde set frem til.

Til gengæld havde vi skønt vejr resten af ugen, og selvom regnen blev erstattet af utallige hvepse og medfølgende stik, blev det en fornøjelig uge med masser af fodbold. Der er blevet driblet, jongleret, afleveret, sparket på mål, spillet miniturneringer, spillet fodboldrundbold, spillet fodboldgolf, målt skudstyrke og præcision og lavet mange andre spændende aktiviteter. Der er blevet grinet en masse og heldigvis grædt meget lidt, og alle børn er taget en oplevelse rigere hjem.

 

Udover 13 engagerede instruktører har et par frivillige ?superkvinder? været behjælpelig med sukkerknalder eller et trøstende kram når bierne blev for nærgående. De har samtidig sørget for, at alle børn kunne købe sund mad i kantinen. Pølserne og pommes fritterne har været frosset ned, og det har først været muligt at købe slik ved dagens afslutning. Det har været en stor succes, og ca. 100 børn har hver dag benyttet tilbuddene. Der er kogt rigtig meget pasta, smurt mange sportsboller og rullet mange pandekager.

 
Vi glæder os allerede til næste år.
Luk