FC Beton Soccer Camp 2018 - Vil du være en del af teamet?

Instruktører og hjælpere søges til FC Beton Soccer Camp 2018
uge 32 – 2018 (6. august – 10. august)
Om fodboldskolen:
For 10. gang arrangerer St. Restrup IF vores helt egen fodboldskole. Fodboldskolen bygger på de samme principper som DBUs og DGIs principper, men vi har vores egen tøjpakke, vores egen bold og så serverer vi mad for alle vores deltagere. Med op til 180-200 deltagere mener vi i øvrigt, at vi er Nordjyllands bedste og største fodboldskole.
RIF´s fodboldskole henvender sig til børn mellem 5 og 16 år. Vi lægger vægt på fællesskab, leg med bolden og på at få gode oplevelser med hjem. Miniskolen afvikles mandag – onsdag kl. 9-14 og henvender sig til aldersgruppen 5-8 år. Maxiskolen varer hele ugen fra kl. 9-15 og henvender sig til de 9-16-årige. Da fodboldskolen er vores egen sælger vi pladsen på tøjet til sponsorer i Frejlev og omegn. Overskuddet fra fodboldsskolen går hvert år direkte i en ungdomsfond, der støtter ture til turneringer i ind- og udland.
Det har vi brug for:
• Instruktører (har ansvaret for den overordnede planlægning af indholdet og afviklingen heraf)
• Assistenter (støtter instruktørerne i afviklingen af øvelserne)
Kvalifikationer:
• En vis fodboldmæssig baggrund (trænerkurser er dog ikke et krav)
• Engagement og godt humør
• Lyst til at være sammen med børn og unge mennesker
• Instruktører skal som udgangspunkt være minimum 18 år.
• Assistenter skal som udgangspunkt være minimum 15 år.
Det får du:
• Instruktør maxi - 2000 kr. + tøjpakke + frokost
• Instruktør mini - 1200 kr. + tøjpakke + frokost
• Assistent maxi/mini - 500 kr. + tøjpakke + frokost
Interesseret så kontakt (snarest muligt):
Fodboldskoleleder Michael Kristensen på tlf. 22 66 55 00 eller mail: rifsoccercamp@gmail.com