Fodboldskolen 2015 sluttede med den traditionelle vandkamp...

St.Restrup IFs 7. udgave af vores egen fodboldskole har nået sin afslutning - 8. i alt. Vejrguderne har tilsmilet os (som altid) og alle er blevet rige på gode oplevelser og ømme ben.
Som altid har vi været klædt i vores helt egen fodboldskoledragt med specialdesignet bold påtrykt vores trofaste sponsorer som endnu en gang sikrer fodboldskolen et pænt overskud.
Der er blevet driblet, afleveret, afsluttet, headet, jongleret og spillet kamp i op til 6 seks timer dagligt. Alt sammen iscenesat af vores dygtige instruktører.
Frivillige i kantinen har med hjælp fra Nadias Sandwich sørget for at spillere og instruktører har fået tanket depoterne op med sund kost, saftevand, frugt om formiddagen fra "Meny" og hjemmebagte boller om eftermiddagen.
Weber og vores sponsorer har afviklet grillarrangement og Amerikansk Lotteri for mere end 300 deltagere onsdag eftermiddag. Ligeledes med et flot økonomisk overskud til følge.
Med andre ord har Soccer Camp 2015 været endnu en, i rækken af fantastiske fodboldskoler i Frejlev og St. Restrup IF.
Tak for lån af jeres børn og flotte opbakning i alle henseender.
Hilsen
Thomas (Skoleleder)
Billeder fra ugen kan ses her
(Kun fra mandag, tirsdag og fredag, da fotografen skulle passe sit civile arbejde)