Fodboldskolen 2014...
183 glade børn og unge fra Frejlev og omegn deltog på årets skole. Noget færre end de vant til, men dog et flot antal. Endnu engang foregik fodboldskolen i samarbejde med Sport24 og adidas. Alle deltagere var således klædt i et flot adidas-fodboldsæt (i år i orange) og med deres helt egen specialfremstillede fodbold. Fodboldsættet var som altid godt ?pyntet? med sponsorer og man regner med at fodboldskolen i år vil give et overskud på op mod 100.000 kr.
Det blev endnu engang en dejlig fodboldskoleuge. 26 instruktører og unge assistenter sørgede for indholdet og kantinen sørgede for at tanke depoterne godt op i pauserne. Der er blevet trænet driblinger/finter/afslutninger/pasninger i afbalanceret blanding med kamp, småspil og sjove eller udviklende samarbejdsøvelser/lege og til tider bare hyggeligt samvær. Fodboldskolen afsluttes altid med stor vandkamp foran hallen, hvor deltagere og instruktører sammen viser hele den ånd fodboldskolen bygger på. Samtidig var vejret som altid i top. Onsdagen var ramme om det traditionelle grillarrangement, hvor utallige flotte præmier fik ben at gå på i amerikansk lotteri. Generelt må det siges at man i RIF har fundet et koncept der holder og møder enorm opbakning både blandt spillere/forældre og det lokale erhversliv.
Billeder fra ugen kan ses her: https://plus.google.com/photos/111289447841370127015/albums/6046642725168411025?authkey=CKGd3rOAy7HdtQE