Menu

Mandfolkeindsats sikrede St. Restrup IF tre point

14. september 2008 kl. 22:37
Serie 2 Ulbjerg - St. Restrup IF: 1-3 (1-0) Målscorer: 1-1: Mads Bredsgaard; 1-2, 1-3: Jens Jørn Buus
Serie 2
Ulbjerg - St. Restrup IF: 1-3 (1-0)
Målscorer: 1-1: Mads Bredsgaard; 1-2, 1-3: Jens Jørn Buus
 
Udekampen mod Ulbjerg var kampen, hvor tavlen efter den miserable indsats mod Farsø, fra forrige weekend, skulle viskes ren. Gennem ugen havde spillere og træneren arbejdet hård mod, at vendepunktet skulle være mod Ulbjerg. Derfor var det en opsat og tændt spillertrup, der drog på sæsonens længste køretur til byen nær Viborg.
 
Begge hold startede kampen med et højt tempo, og følte hinanden an de første minutter af kampen. Efter 10 min måtte Evald Lange udgå af kampen, efter et hændeligt uheld i en tackling, og blev erstattet af Allen Nielsen. Begge mandskaber kæmpede hårdt for at få det spilmæssige overtag, men som halvlegen skred frem var det St. Restrup IF der fik dette. Spillet kørte for udeholdet, hvor det hurtige pasningsspil voldte Ulbjerg problemer. Symptomatisk for kampen var det hjemmeholdet der kunne bringe sig i front efter 35min. Dette skete efter et frispark, hvor en yderst fri Ulbjerg-spiller let kunne heade bolden i mål. Efter hjemmeholdets mål bibeholdte St. Restrup IF momentet i kampen. Christian Ohm havde kort før dommerens pausefløjt en chance der med mere held, havde udlignet hjemmeholdets føring.
 
Anden halvleg startede St. Restrup IF endnu bedre end den første. Dette tvang Ulbjerg længere tilbage på banen, og udeholdets midtbane kunne få yderligere fat. Efter 55min kunne Mads Bredsgaard, efter et sublimt opspil assisteret af Christian Ohm, bringe balance i regnskabet med sin scoring til 1-1.    
Efter 65min kom Jens Jørn Buus på banen. Denne disposition skulle senere vise sig at være den helt rigtige fra træner, Johnny Larsens, side. Efter 70 min kunne Jens Jørn Buus heade St. Restrup IF foran 1-2 efter hjørnespark.
Ulbjerg pressede her efter voldsomt på i kampens sidste 10 minutter, hvor de havde et par enkelte store muligheder. Målmand, Casper Østergaard, trak dog i disse situationer storspillet frem og afværgede på fornem vis Ulbjergs muligheder. I kampens døende minutter kunne Jens Jørn Buus lukke og slukke kampen med sit andet mål til kampens resultat 1-3.
Luk