Menu

Serie 2 fortsat uden pointtab!

03. maj 2008 kl. 15:06
Serie 2 Gudumholm - St. Restrup IF: 0-2 (0-0) Målscorer: 0-1: Christian Ohm, 0-2: Thomas Nielsen
Serie 2
 
Gudumholm - St. Restrup IF: 0-2 (0-0)
 
Målscorer: 0-1: Christian Ohm, 0-2: Thomas Nielsen
 
Kampen mod Gudumholm var sæsonens første mod et af rækkens oprykkerhold. I truppen var Michael Pedersen og Allan Nicolajsen atter tilbagevendt. Morten Carøe var også med efter endt karantæne. Kampen mod Gudumholm var på forhånd spået til at blive et fysisk opgør. Derfor var det vigtigt, at få spillet ned på græsset så det blev på St. Restrup IFs præmisser. Banen i Gudumholm var trimmet og en sand fornøjelse at spille fodbold på.
 
Gudumholm kom klart bedst fra start, og havde efter blot få minutters spil en stor chance, men Kasper Østergård i målet fik flot afværget. Gudumholm bibeholdt teten i spillet gennem kampens første 20 minutter, dog uden de store målchancer. I denne periode fik St. Restrup ikke spillet til at køre optimalt. Der blev sparket for meget og forsøgt at spille vinderafleveringer for tidligt i opspillet. St. Restrup fik i den sidste del af halvlegen mere overtaget i spillet, hvor spillet kom mere ned på jorden og kanterne blev brugt godt. Men faktummet var, at der stod 0-0 efter dommeren første 45min.
 
Fra anden halvlegs start var hjemmeholdet anderledes klar. Markeringerne sad tæt, midtbanen fik lukket af og angriberne formåede at holde fast i bolden. Dette betød vi fik skubbet spillet længere frem på banen, og fik skabt flere scoringsmuligheder efter få minutter af anden halvleg. Efter 55min kunne Christian Ohm score til 0-1. Et mål efter fodboldens ABC, hvor Michael Pedersen hurtigt fik sendt Allan Nicolajsen af sted, som med en præcis aflevering kunne spille Christian Ohm alene fri med Gudumholm-målmanden. Efter scoringen holdt St. Restrup fast i spillet, og der blev skabt yderligere scoringsmuligheder hvor flere af dem burde have haft scoring til følge. Efter 70min scorede Thomas Nielsen til 0-2 efter en situation hvor Gudumholms bagerste mand forsøgte at drible sig ud af en presset situation. Bolden blev opsnappet, og Thomas Nielsen kunne let sætte sin scoring i målet efter at have driblet målmanden. I kampens sidste kvarter stod forsvaret godt, og der var adskillige muligheder for angriberne til at score yderligere. Der blev ikke yderligere i kampen, hvorfor St. Restrup IF kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 0-2.
 

Efter rundens kamp holder St. Restrup IF fast i toppen af puljen, hvor det er blevet til maksimale 12 point for fire kampe.

Luk