Menu

Serie 2 var effektive

21. april 2008 kl. 00:02
Storvorde St. Restrup IF: 2-3 (1-2) Målscorer: 0-1, 1-2, 2-3: Michael Pedersen St. Restrup IF skulle, til kampen mod Storvorde, videreføre de gode takter fra NUBI-kampen, hvor det blev til flot spil og fem scoringer.
Storvorde – St. Restrup IF: 2-3 (1-2)
 
Målscorer: 0-1, 1-2, 2-3: Michael Pedersen
 
St. Restrup IF skulle, til kampen mod Storvorde, videreføre de gode takter fra NUBI-kampen, hvor det blev til flot spil og fem scoringer.
 
De første minutter af kampen var begge hold afventende, og spillet var centreret omkring banens midte. Efter 7min kunne Michael Pedersen sætte holdets første scoring i målet, som Thomas Nielsen assisterede, til 0-1. Dette var St. Restrup IFs første reelle angreb. Efterfølgende pressede Storvorde på for udligning, hvor de havde adskillige chancer. Efter 25min fik Storvorde udlignet til 1-1 efter klumpspil i feltet, hvor en Storvorde-spiller ender med at stå helt umarkeret i det lille målfelt og let kan udligne. Efter scoringen er det på ny Storvorde der presser på for endnu en scoring, men målmand Kasper Østergaard stod fremragende. Stik mod spil og chancer er det atter Michael Pedersen der med hovedet, der kan bringe St. Restrup IF foran 1-2 efter et præcis frispark af Lars Pedersen. Denne stilling holder til pausen i en halvleg, hvor St. Restrup IF-spillerne spiller langt under vanligt niveau.
Efter pausen starter Storvorde bedst og efter 50 min tilkendes de straffespark, som de udnytter til stillingen 2-2. Efter 75 min bliver Morten Carøe udvist efter at stoppet en friløber som sidste mand. Her efter er St. Restrup fuldt tilfredse med det ene point, hvorfor holdet spiller defensivt, og spiller på kontraangreb. Efter 85 kunne Michael Pedersen efter et flot soloridt, fra egen banehalvdel sættet hele Storvorde-forsvaret på plads, og fuldende sit hattrick, og sikre holdet en 2-3 sejr.
Med sejren over Storvorde holder St. Restrup IF fat i toppen af puljen med maksimale 6 point for 2 kampe.            
Luk