Menu

Serie 5 sendte Svenstrup hjem med stort nederlag

04. maj 2008 kl. 10:24
Stor kamp af serie 5, der lover godt for fremtiden - vi ligger nu nr. 1 i vores pulje kva bedre målscore.
Sikken en dejlig dag....
 
Dagens kamp på Frejlev stadion må betegnes som vort lokal-opgør i puljen. Vejret var perfekt og banen så ganske fornuftig ud, trods den manglende klipning. Til dagens kamp havde vi 14 kampklare mand, der alle lovede mål og det holdt næsten stik. Da Nimmer var forhindret til dagens kamp, stod alt-mulig-manden Bøje i kassen og det gjorde han med bravour. Diskede op med flere redninger, der aldrig er set før og forhåbentlig ikke ses igen. Bøje krydrede endda kampen med et mål scoret på straffe. Vi startede som lyn og torden, inden kampens første kvarter var gået var vi foran 3-0 på flotte mål og det punkterede Svenstrup helt. De havde ikke meget og byde på og pause-stillingen sagde 6-1 i vores favør. Coachen mindede i pausen spillerne om, at vi havde scoret 6 mål i en halvleg, derfor kunne vi stadig tabe 6-7, men det gjorde Jacob Thrysøe til skamme med hans flotte første berøring for holdet. Han hamrede den ind til 7-1 og så var al frygt gjort til skamme. De næste 20 minutter spillede vi superflot og scorede yderligere 5 gange, dog hjulpet af Svenstrup, der lige mente at kampen manglede et selvmål. Denne kamp havde det hele - flotte mål, godt humør og Jess Jensens gule kort, så coachen kunne ikke ønske sig mere. Det var flot holdspil og alle kæder stod rigtig godt på banen. Ingen nævnt, ingen glemt ? alle gjorde en fortrinlig indsats. Nu håber jeg blot, at vi kan bibeholde dette, så vi tager 3 point mod Nøvling næste gang..
 
Coach Kollerup
Luk