Menu

Velkommen til "nye" frivillige i RIF fodbold....

image Ny kampfordeler, webmaster og Sportsudvalg
22. september 2017 kl. 15:57
...tak for indsatsen til de der har valgt at stoppe for denne gang

RIF fodbold har gennem den seneste tid annonceret efter nye frivillige til diverse poster.

Vi er glade for nu at kunne offentliggøre, at vi er nået i mål med de fleste.

Vi har således indgået aftaler med et nyt Sportsudvalg, som tager sig af alt vedr. klubbens ungdomsafdeling i første omgang de næste 2 år. Vi ser meget frem til samarbejdet med Ulrik Dollerup, Morten Bredsgaard og Hadi Pop (som enten allerede var frivillige eller før har været det), som allerede har været i gang siden den. 1. august. Vi er sikre på, at vi her har "ansat" 3 ildsjæle, som vil blive en gevinst for RIF fodbolds udvikling på ungdomsafdeling de kommende år. Seniorafdelingen vil blive varetaget af bestyrelsen i samarbejde med Sportsudvalget.

Der skal i den forbindelse samtidig lyde en stor tak til Kenneth Kongstad, som i en årrække har varetaget et kæmpe stykke arbejde i rollen som Sportschef. Kenneth har i den grad været en ildsjæl og flot ambassadør for RIF fodbold.

Herudover har vi lavet en aftale med Michael Kjær-Mortensen, som, selvom han allerede er træner i klubben, har sagt ja til at varetage både rollen både som webmaster og Kampfordeler. Michael har allerede givet hjemmesiden et brush-up og har overtaget Kampfordelerrollen pr. 21.09. Ingen tvivl om Michael er den helt rette til posterne og vi glæder os til samarbejdet.

Ligeledes skal der lyde en stor tak til Poul Skov, som i efterhånden mange år har styret klubbens kampprogram med sikker hånd. Poul har formået at holde tungen lige i munden i koordinationen af de mange kampe og kampflytninger og altid mødt trænere og frivillige med hjælpsomhed og forståelse.

I kan finde kontaktinfo på de "nye" frivillige

Mht. formand for aktivitetsudvalget er der også her fundet en løsning. Her sker overdragelsen først den 1. januar 2018, så der venter vi lidt med præsentationen.

/Bestyrelsen i RIF fodbold

Luk